WeBible

1 - Saa tog Job til Orde og svarede:

2 - Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

3 - Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!

4 - Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?

5 - Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!

6 - Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:

7 - De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

8 - Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

9 - deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

10 - ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

11 - de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;

12 - de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

13 - de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

14 - skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

15 - Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«

16 - Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?

17 - Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,

18 - saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

19 - Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,

20 - lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

21 - Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?

22 - Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

23 - En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:

24 - hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

25 - med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

26 - de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

27 - Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

28 - naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«

29 - Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

30 - Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.

31 - Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

32 - Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

33 - i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

34 - Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!